Thermage®

Thermage er en effektiv og sikker teknik til opstramning af huden i ansigt, på hals, mave og hvor huden ellers kan være løs.

Ved et "pandeløft" får man samtidigt løftet øjenlågene for at give et mere energisk og opmærksomt udtryk, men metoden kan også bruges lokalt på øjenlågene. Huden behandles med et kontrolleret varmefelt fordelt på små tætsiddende områder. Effekten kan opdeles i to faser, en umiddelbar opstramning af huden indenfor de første par uger og en kollagen forøgelse i de efterfølgende 4-6 måneder.

Behandlingen tager ca. halvanden time for en "full face" og forynger hudens kollagene struktur med 4 til 8 år, afhængigt af alder og hvordan man passer sin hud. Resultatet er således et yngre og mere frisk udseende. 

Behandlingen foretages af hudlæger tilknyttet n´age, som er blevet undervist og certificeret af Thermage Inc, USA. Huden opmærkes med præcise målpunkter. ThermaTip, som afgiver energien, sættes på hvert punkt i få sekunder. Først føles det køligt, herefter kommer en mærkbar varme, som atter afløses af køling. Varmefølelsen reguleres så den svarer til at sidde lidt for tæt på en pejs. Efter behandlingen fornemmer man en stramning i huden, og den bliver synlig i løbet af de kommende uger. Herefter indtræder en mere langsom opstramning og styrkelse af huden, så det fulde resultat ses først efter 4-6 måneder.

De fleste vælger en konsultation inden de beslutter sig for en Thermage behandling.

Få tid på tlf:  70273366

Metoden bygger på velkendt viden om hudens aldring og reaktion på varmepåvirkning. Med alderen etableres forbindelser mellem de collagene fibre så de bliver mindre elastiske. Med kontrolleret kortvarig opvarmning kan forbindelserne brydes, så de kollagene fibre frigøres og genvinder elasticiteten. Den næste reaktion er en væsentlig øget kollagen dannelse. Levende celler udsat for "varme-chock" øger deres funktion og levelængde. For hudceller betyder det bl.a. en øget produktion af kollagen, hvilket kan måles ved ultralydsundersøgelse af huden.

Om radiofrekvens energi: Thermage udnytter den såkaldte "radiofrekvens energi". Kort går det ud på, at man ved at ændre en elektrisk strøm i huden med en frekvens på 6 millioner gange i sek., kan skabe en kontrolleret mængde varmeenergi. Samtidigt afkøles hudens yderste lag med en patenteret metode ThermaCool®. Processen styres meget præcist via følere tilsluttet en computer. Derfor ses kun en let rødme efter behandlingen, og der er ingen bivirkninger eller andet, man efterfølgende skal tænke på.

n'age har behandlet med Thermage i 5 år og var blandt de første klinikker i Europa, som har indført teknikken.I USA har den været tilgængelig i mere end 7 år, og er i den tid blevet raffineret yderligere. 

Har du spørgsmål til Thermage behandling er du velkommen til at maile os på info.nage@yahoo.dk

 

Copyright n´age 2009  

 n´age   |   Kgs. Nytorv 24, 1050 Kbh K   l   Århus Lilletorv 2, 8000 Århus   |   Sejerskovvej 15A, 5260 Odense   |   Tlf: 70 27 33 66